Regeringen stort r

Myndigheter, statliga verk, organisationer med mera

Hur man skriver namn på svenska myndigheter och verk har varierat genom åren. Språkrådet (förr Svenska språknämnden) har alltid rekommenderat stor första bokstav för myndigheter och liknande med klar namnkaraktär. Det kan ändå vara svårt att avgöra i enskilda fall &#; sök därför gärna i TT:s exempellista Myndigheter med mera, exempel A-Ö

Innehåll

Beteckning eller förkortning
Myndigheter med stor bokstav
Myndigheter med liten bokstav
Organisationer och företag
Ord bildade av namn
Folkgrupper
Politiska partier
Läkemedel och produktnamn
Sjukdomar
Vetenskapliga namn på djur och växter
Boktitlar etc på utländska språk
Priser och galor
Titlar i namn
Helgdagar
Religiöst

Beteckning eller förkortning

Skilj mellan kategoribeteckningar (versal begynnelsebokstav) och förkortningar (gemen).

Kategoribeteckningar med mera:

• A-lag
• B-film
• A-skatt, F-skatt (på gränsen mellan förkortning och kategori)
• C-vitamin
• C-språk, C-uppsats
• T-tröja
• U-sväng, T-korsning, S-kurva
• X-län, Y-län

Förkortningar:

• a-kassa
• i-land
• k-märkt
• u-land
• p-piller
• p-plats
• (ubåt och kpi

  Hvornår skal man skrive inom med stort?

  Husk at inom skal tillsammans stort når man henvender sig til flere personer (jer og jeres skal ikke tillsammans med stort). Læs mere beneath typiske problemer med store eller små bogstaver.

  Hvornår skal I skrives med stort?

  (1) Tiltalepronomener
  
  Tiltalepronomenerne I og De skrives med stort begyndelsesbogstav. detta samme gælder bøjningsformerne af De: Dem og Deres. De øvrige tiltalepronomener og bøjningsformer af tiltalepronomener skrives med lille: du, dig, din, dit, dine, jer, jeres, eder, eders.

  Hvilke mening skal skrives med stort?

  I. Som hovedregel gælder, at alle mening - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav, således også månedernes, ugedagenes og de kirkelige højtiders navne. II. tillsammans med stort begyndelsesbogstav skrives detta ord, hvormed en tekst eller et nyt tekstafsnit begynder.

  Hvorfor er I tillsammans med stort?

  I skrives altid tillsammans med stort når det bruges som tiltaleord. Og detta gør dem, Deres og Dem inom høflig tiltale også: sålunda må inom godt finde jeres madpakker frem (men jeres skal med lille j). Her har dem Deres taske, fru Hansen.

  Hvornår i alternativt i?

  være inom to mening – altid! Ifølge skal derimod inom ét mening, medmindre detta bliver brugt i betydningen: “Je

• 

Er statsminister med stort?

Vi skriver almindelige titler, grader og stillingsbetegnelser med lille begyndelsesbogstav, f. eks. statsminister Thorvald Stauning.

Er regeringen med stort?

Med lille skrives betegnelser som staten, regeringen, kirken, folkekirken, folkeskolen, skattevæs(e)net og sygehusvæs(e)net. Også betegnelser som forsvaret, flyvevåb(e)net, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber.

Hvornår skal man skrive i med stort?

I skrives altid med stort når det bruges som tiltaleord. Og det gør De, Deres og Dem i høflig tiltale også: Så må I godt finde jeres madpakker frem (men jeres skal med lille j).

Er Folketinget med stort?

Folketingets skrives med stort begyndelsesbogstav (da der er tale om navnet på det danske parlament), formand skrives med lille begyndelsesbogstav (da der er tale om en titel).

Hvilke ord skal skrives med stort?

I. Som hovedregel gælder, at alle ord - også navneord (substantiver) - skrives med lille begyndelsesbogstav, således også månedernes, ugedagenes og de kirkelige højtiders navne. II. Med stort begyndelsesbogstav skrives det ord, hvormed en tekst eller et nyt tekstafsnit begynder.

Mette - Dan